Samtaler


Vi kan alle opleve noget så voldsomt i vores private eller professionelle liv, hvor psykologisk samtale kan hjælpe os til at komme videre. Du kan bruge samtalen til at skabe klarhed over, hvilken forandring du ønsker i dit liv og styrke vejen mod den ønskede forandring. Der tilbydes to typer samtale: Terapeutiske samtaler er relevante, når du ønsker positive forandringer i dit private liv. Udviklingssamtaler er for dig som medarbejder, når du ønsker at forandre din position på din arbejdsplads.


Supervision


Psykologisk praksis kvalificeres bl.a. gennem supervision. Psykologisk supervision er en læringsmetode, der står på to ben: For det første sigter metoden mod at kompetenceudvikle den enkelte professionelle. For det andet er der fokus på at sikre kvaliteten af det psykologiske arbejde. Supervision tager afsæt i den enkeltes såvel som gruppens læringsbehov. Er du psykolog, psykologistuderende eller fagprofessionel med psykologiske opgaver er supervision et oplagt læringsrum. Tilbydes til grupper.


Organisation


Psykologisk bistand til organisationsudvikling fordrer opmærksomhed på kommunikation, handling, magt og evaluering. Organisationer er menneskelige interaktioner. Hvis ingen gør noget, er der ingen organisation. Udvikling af organisationer må tage afsæt i viden om, hvordan medarbejdere interagerer med hinanden, på hvilke præmisser og med hvilke forforståelser. Vi kigger efter mønstre på tværs af tid og mennesker for at opnå indsigt i det, der ikke blot er tilfældigheder, men koordinerede interaktioner. Det er afsættet for at udvikle en organisation hen imod det, man ønsker – uden at kunne vide, om det er det, man ender op med.